Gode råd, tip og anbefalinger til hvordan du plejer din Volpino Italiano og vigtig information vedr. sundhed.
​
Tænderne skal passes helt fra dag et. Gør det til en vane lige at tage hunden på skødet hver dag, og køre en tur med tandbørste eller ”finger-tandbørste”. På denne måde undgår du at hunden får plak, som ikke ser særlig pænt ud. Og det er heller ikke sundt for hundens generelle mundhygiejne. Vær meget opmærksom, når din hvalp omkring 4-6 måneders alderen skifter tænder. Det er vigtig at holde øje med, at babytænderne falder ud inden eller ret hurtigt efter de blivende tænder er kommet op. Da det kan ødelægge tandstillingen, hvis de får lov til at gå med dobbelttænder for længe. Falder de ikke ud, kontakt da din dyrlæge, så babytænderne kan blive trukket ud.
På alle hunde vil der dagligt være lidt tårer der løber fra øjnene, men det ses tydeligere på en hvid hund. Så dagligt f.eks. morgen og aften tørres øjnene med en tør vatrondel. Begynder der at danne sig mørke/brune rande under eller rundt om øjnene, er en tør vatrondel ikke nok. Kontakt din opdrætter, for gode råd til hvad du så bør gøre.
På trods af den hvide fyldige pels, er der ikke meget pelspleje ved en Volpino. Den skal ikke vaskes mere end højst 2-3 gange om året efter behov. (Med mindre man udstiller, så vil man vaske oftere, så pelsen fremstår helt hvid og skinnede ren i udstillings ringen) Man kan nøjes med at børste pelsen 3-4 gange om måneden, når den fælder anbefaler jeg dog lidt oftere (normalt 1-2 gange årligt), så man kan tage en del af pelsen i børsten, i stedet for på gulvet. Og undgå at der samler sig knuder af underuld. I mens den er hvalp, anbefaler jeg at den bliver børstet flere gange om ugen, men knap så grundigt, dette for at hvalpen vænner sig til fra lille, at blive børstet. Det samme med at bade… vask den 1-2 gange om måneden, de første 6-8 måneder. Bare i vand uden sæbe, og ikke så pelsen bliver gennemblødt. Alt dette, så hvalpen er vænnet til det fra lille, og ikke senere bliver ked af at blive børstet og badet.
Volpinoen skal ikke klippes/trimmes, det eneste der skal klippes, er pelsen mellem trædepuderne. Dette gøres bare ca. 1 gang om måneden, eller efter behov (i de første måneder hvor hvalpen udvikler sig rigtig meget, vokser pelsen hurtigere, end den vil gøre når hunden er voksen, så der skal pelsen mellem trædepuderne klippes oftere) Det er bare, at gøre det til en vane, ca. 1 gang om måneden at klippe negle (se tegning) og samtidig klippes pelsen mellem trædepuderne (se billeder herunder). Vask poterne godt af inden, så neglene er rene, så kan man tydeligt se blodåren, og derved ikke komme til at klippe for langt op.
fotos venligst udlånt af Bitta Wöhliche
Primær Linseluksation
Hos nogle volpinoer har man konstateret, at de er bærere af PLL . Primær Linseluksation er en arvelig og smertefuld øjensygdom, der medfører blindhed. Når de fine tråde, som øjets linse er ophængt i, brister, vil øjets linse flytte sig i forhold til sin normale placering, og i de fleste tilfælde afstødes øjenlinsen, der både kan falde forover og bagud. Falder linsen bagud er det som regel ikke nødvendigt at operere.
DNA-test for Primær LinseLuksation (PLL) Det lykkedes den engelske forskningsinstitution Animal Health Trust (ATH) i 2009 at identificere selve mutationen, der er årsag til til PLL. Derfor er det nu muligt at DNA-teste for PLL. Testen er en skrabprøve man tager i mundhulen, som er ganske nem og aldeles smertefri for hunden. Prøven undersøges af et autoriseret laboratorium og kan give følgende resultater:
Fri: Hunden har intet genetisk anlæg for sygdommen, og kan ikke få eller videregive PLL.
Bærer: Hunden bærer et muteret gen og et rask gen. Hunde som har fået resultatet bærer, kan godt bruges i avlen. Hvis man vælger at bruge en hund i avlen som er PLL bærer, er det en god ide at finde en partner som er fri for PLL, så afkommet ikke får det syge gen fra begge forældre.
Påvist: Hunden er bærer af begge gen for PLL. Det betyder at hunden har en stor risiko for at udvikle Primær Linseluksation.
Hvorfor DNA-teste for PLL? PLL er en smertefuld sygdom for hundene, og nu hvor vi endelig har muligheden for at teste for det, hvorfor så ikke gøre det? Vi ved nu at der er en del bærer, men ikke præcis hvor mange, så det er vigtigt at man som opdrætter er opmærksom på problemet, så vi kan komme problemet til livs. Der er ingen som er interesseret i at aflive sit elskede kæledyr, pga en sygdom som kunne have været undgået. Så når du som købere er på udkig efter en hvalp, så gør dig selv den tjeneste at spørge om forældredyrene er testet og evt. se dokumentation derfor. PLL testen er billig (350 kr), så der findes ingen gode undskyldninger for ikke at teste sine avlsdyr!