top of page

Kennel Bella Volpino, er et lille stueopdræt af den sjældne race Volpino Italiano.

Jeg fik min første Volpino i 2007, den fik jeg hjem fra Sverige og det skulle "bare" være en familiehund. Men så skulle jeg lige prøve en udstilling… og det gik jo meget godt … så siden da, er det blevet til rigtig mange udstillinger i både Danmark og mange forskellige lande i Europa. Racens hjemland Italien har jeg naturligvis også udstillet i flere gange.

Jeg deltager også på de store udstillinger som WDS og EDS. Det er gået rigtig godt. I 2017 blev Bella Volpino's No. 1 Bernard (Ejet af Anne Dorte og Nanna Klarlund) Verdensvinder til WDS i Leipzig, i en alder af kun 16 måneder. Og i 2018 gjorde hans lillebror det så... Min egen Bella Volpino's Prince Charming blev BIR og Junior Verdens Vinder i en alder af 17 måneder, til WDS i Amsterdam.

_DSC1384.jpg

Da det er vigtigt for mig, at få “nyt blod” køber jeg hunde fra forskellige linjer i Italien. Og bruger heller ikke kun mine egne hanner, jeg har f.eks. været i Sverige nogle gange for at parre hos opdrætterekollegaer . Jeg har også haft en han fra Italien på besøg i over 1 år, som jeg brugte til nogle parringer og derudover udstillede ham i en masse lande i Nordeuropa for ejeren.

Jeg gennemgik i 2010 DKK’s hundeholderuddannelse og i 2012 DKK’s opdrætteruddannelse og fik derefter mit kennelmærke. Jeg er medlem af DKK og Spidshundeklubben (Den specialklub Volpinoen hører under) og er meget aktiv i begge klubber.

Jeg går primært på udstilling med mine hunde, det er en sjov hobby og det har givet en masse dejlige bekendtskaber i både Danmark og resten af Europa.

Jeg er medlem af:

DKK logo.png
SPK logo.png
Opdrætter_udd_logo.png
  • White Facebook Icon
bottom of page