Turen gik til Ostuni. Den hvide by, i det sydligste Italien.
Mandag den 27. januar gik turen til Ostuni. Jeg fløj til Bari via Wien/Østrig. Tænk engang, for 238 kr. kan man på otte timer komme til det sydligste Italien… i januar…. i 15-17 graders varme.
Turens formål var en ny hvalp, en hvid tæve. Tidligere når jeg har købt hvalp i Italien, har jeg fået billeder og ligesom bare taget den hvalp der blev valgt af opdrætterne. Denne gang ville jeg gøre det lidt anderledes. Der var tre tæver disponible, så jeg satte tre dage af til turen, så jeg kunne komme ned og se hvalpen og selv vælge hvilken af de tre der skulle med mig hjem.
Opdrætterne hentede mig i lufthavnen og kørte mig til mit hotel i Ostuni, også kaldet ”Den hvide by”. Meget autentisk Italiensk smuk by. Når man er afsted for at udstille eller som her, at hente en hvalp, er det sjældent man har tid (Tager sig tid) til at se de steder man kommer. Men det havde jeg heldigvis mulighed for på denne tur, så meget som det nu kan lade sig gøre på gåben.
Tirsdag morgen blev jeg hentet af opdrætterne, så vi kunne tage ud til kennelen og få valgt min nye hvalp. Det gik der nogle timer med, op på bordet, kikke bid mm. Og derefter have dem ind hvor jeg kunne se dem i bevægelse. Det var en super god oplevelse at komme rundt og se hans kennel og de mange hunde. Han har både hvide, røde og sorte. Pga. lidt sprogbarriere (han kan ikke engelsk og jeg kan kun få ord på Italiensk) fik jeg nok ikke besvaret alt det jeg gerne ville, især omkring arbejdet med genoprettelsen af den sorte variant. Men han have nogle virkelige gode eksemplarer.
Da jeg endelig havde valgt den hvalp der skulle med mig, var det afsted til dyrlægen i nabobyen, så vi kunne få lavet pas og sundhedsattest til flyveturen. Vaccinationer var allerede på plads. Belen (Kaldenavn nu: Lucca) Blev simpelthen så køresyg, og kastede op flere gange, frygtede godt nok den lange tur hjem.
Efter dyrlægen kørte vi tilbage til kennelen med Belen og opdrætterne kørte mig tilbage til mit hotel. Nød en dejlig eftermiddag/aften, med gåtur rundt i Ostuni. Utrolig smuk by. En del af byen er bygget ovenpå klipper, og hus på hus, forbundet af en labyrint af trapper, lidt sjovt at gå rundt… op og op… og finde ud igen. Sluttede af med lækker 100 % Italiensk pizza og lokal ret…… som jeg nu har glemt hvad hedder. Se billeder.
Onsdag formiddag pakkede jeg sammen og blev hentet af opdrætterne. Han havde taget Belen med, så vi skulle ud til kennelen. Men vi havde lavet en aftale med en anden opdrætter, som jeg tidligere har købt 2 hvalpe fra. Så turen gik ud til hans kennel, hvor jeg fik den store rundtur. Han har også både hvide, røde og sorte. Men han kan desværre helle ikke engelsk, så der er ikke andet for, end at jeg må gøre noget mere ved at få lært at tale og forstå Italiensk.
Afrejse skulle ske fra Brindisi lufthavn, jeg var derude i god tid, da jeg skulle afhente/betale for den allerede forudbestilte ”Pet in cabin” billet. Det var KLM jeg havde booket hjemturen hos, men den blev fløjet af Alitalia på den første del af turen fra Brindisi til Rom. Men fantastisk service, jeg kunne betale og få ”Pet in cabin” billetten til hele turen til DK og det sammen med min check in, den kunne også gøres til hele turen. Og pu ha for det, for i Rom, havde jeg kun 50 min fra landing til afgang, så det var bare at gå kapgang fra ankomst gate til afgangsgate, og det passede perfekt med tiden.
Next stop Amsterdam, hvor der heldigvis var lidt mere tid og ro på… dog meget langt at gå fra ankomstgate til afgangsgate, men der var tid til toiletbesøg og skift af underlag i hundetasken, der var tisset lidt og desværre også lidt opkast. Men vi havde god tid ved afgangsgaten, hvor Belen fik lov til at gå lidt rundt (og tisse på gulvet, hvilket jeg dog var forberedt på, så jeg kunne tørre pænt op efter hende).
Kæmpe cadeau til KLM. Imens vi går rundt og tisser på gulvet, komme en KLM ansat hen til mig og giver mig et nyt boardingkort. Flyet var ikke fyldt op, så de havde flyttet mig til en plads med bedre benplads, så der var masser af plads til kabinetasken, NICE. Da piloterne og kabinepersonalet kom, var de (mest kvinderne) ved at dåne over den lille hvide snebold.
Belen tog hele turen i stiv pote, man skulle tro hun havde prøvet det mange gange før. Vel hjemme i Roager omkring midnat, var det bare godnat med det sammen. 3 super dejlige dage, hvor jeg fik den Italienske gæstfrihed at føle. Og set i bakspejlet var det et meget heldigt tidspunkt, for der kom derefter meget hurtigt gang i spredningen af Corona i Italien.
Viva Italia <3
Comments